Flickr Fun
Der er mange tjenester på nettet, hvor man har mulighed for at uploade sine billeder, men Flickr syntes nu engang at have fået et solidt fodfæste på os forbrugere udrustede med vores digitale kameraer og ekshibitionistiske tendenser.
Flickr er mere end bare et sted at uploade billeder, de har evnet at få opbygget et meget omfattende community, hvor brugerne kommenterer på hinandens billeder, stemmer på de bedste billeder, danner grupper omkring forskellige interesser og bygger applikationer oven på sitet. Flickr bygger på de meget populære fænomen, hvor man grupperer sine billeder ved at koble kategorier på dem, eller som man siger på internetsk så 'tagger' man dem. Man kan bruge en masse tid derinde, og hvis man ikke passer på, kan man komme til at trække lidt på smilebåndet. Her er et par sjove tiltag, som viser mulighederne i Flickr.
eye:hand
Brugere tager et billed af sigselv og prøver derefter at tegne det.. Der er mange sjove forsøg og et par ganske kreative resultater undervejs
Camera Tossing
Dette er fænomenet, hvor man sætter eksponeringen på kameraet til længere tid og ellers bare kaster kameraet op i vejret (og håber at man griber igen). Billederne bliver til tider meget abstrakte og arty-farty på den, men der er nu nogle ret spændende skud imellem!
Der er en fyr der kalder sig Krazydad, og han kan lidt af hvert, når det kommer til at lege med flickr. Han har produceret en række sager som er rigtig sjove, interessente og evt. også kommercielt interessente fænomer. Check hans blog ud, hvor han bl.a. viser hans coverpops, colorpickr og andre fænomener frem.
Flickr udvikler selv en række tiltag som syntes at have potentiale. De har en explore side, hvor man kan se nogle af de bedste billeder fra sitets brugere. De vælger selv at kalde det for interstingness - hvis du har lidt nysgerrigness i dig, hvorfor ikke tage på besøg og se hvad der foregår her?
Der er en hel samling forskellige værtøjer (udtales 'legetøj') her, hvis du har fået lidt blod på tanden.





0 Comments:
Send en kommentar
<< Home